Quality Assurance Specialist

Rejselysten kvalitetsentusiast med sans for detaljen

Brænder du for kvalitet og GMP, og har du samtidig lyst til at rejse jorden rundt for at auditere vores leverandører og samarbejdspartnere? Trives du med tæt kontakt til dygtige kollegaer og kan du formidle din viden til resten af organisationen? Så er du lige den person vi søger til vores Quality Compliance afdeling hos Orifarm Generics.

Om jobbet

Med daglig reference til QP, Inge Dørk Villsen skal du indgå i Quality Compliance afdelingen, som har ansvaret for leverandørgodkendelser, audits, kvalitetssystemer og QA support til udviklingsprojekter.

Du skal indgå i Orifarm Generics audit team og skal selvstændigt planlægge og udføre audits af lægemiddelfremstillere, laboratorier, pakkerier og API fremstillere samt deltage i interne audits. Der kan i denne forbindelse forventes rejseaktivet i et omfang af ca. 35-40 dage årligt.

Du vil tage del i optimering og vedligeholdelse af vores kvalitetssystem og få mulighed for at deltage i tværfaglige projekter såsom produktudvikling. Du skal desuden supportere vores team af QA specialister, der tager sig af kvalitetsopgaver i forbindelse med frigivelse af vores produkter.

Hvem er du?

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. farmaceut, kemiker, biokemiker el.lign.

  • Du har relevant erfaring (gerne 2 år) fra medicinalindustrien (f.eks. QA, QC og/eller produktion), du må ligeledes gerne have erfaring med at foretage audits (dette vil være en fordel, men ikke et krav)

  • Du mestrer engelsk i skrift og tale

Derudover drives du af at nå resultater og deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten, ligesom du har en positiv indstilling og ikke lader dig slå ud af forhindringer. Da rollen indebærer en bred kontaktflade både internt og eksternt, er det en vigtig forudsætning, at du trives godt med og evner at kommunikere med mange forskellige mennesker. Som auditor er det vigtigt, at du er imødekommende, har en god kulturel forståelse, situationsfornemmelse og samtidig er robust, vedholden og handlekraftig.

Hvem er vi?

Vi er et team bestående af 7 kolleger, der varetager ovenstående opgaver af vores portefølje af håndkøbsmedicin og receptpligtige produkter. Vi er en del af Generics Supply organisationen på ca. 40 personer. På baggrund af vores vækst og høje ambitioner har vi brug for en ekstra kollega til at håndtere en større produktportefølje. Fysisk sidder vi på Energivej i Odense, hvor vi deler kontor med en række engagerede kolleger fra resten af Orifarm Generics og den øvrige Orifarm-koncern.

Vi er præget af en uformel og positiv omgangstone, hvor der både er plads til grin og seriøsitet. For os er det vigtigt, at det er rart at komme på arbejde, og derfor lægger vi stor vægt på, at vi hver især tager ansvar for egne områder men også hjælper hinanden i en hverdag, der ofte er præget af mange opgaver og travlhed.

Vores værdier

Entreprenørånden gennemsyrer stadig Orifarm, selv om vi er blevet en stor international virksomhed, siden Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen grundlagde firmaet i 1994. Vores mission er at skabe mærkbare besparelser for samfundet via parallelimporterede og generiske lægemidler og at give forbrugerne mere sundhed for pengene. Mens vi arbejder seriøst og målbevidst på det, insisterer vi på at være gode kolleger, udvikle os sammen, hjælpes ad og lære nyt. Den indstilling kan også komme dig til gode.

Det praktiske

Vi tilbyder en attraktiv løn-, sundheds- og kantineordning. Derudover afholder vi løbende sociale arrangementer både i og udenfor arbejdstid.

Arbejdsstedet vil være på vores danske hovedkontor i det sydlige Odense.

Samtaler vil blive afholdt løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Kontakt eventuelt QP, Inge Dørk Villsen, for mere information om stillingen.

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt
Inge Dørk Villsen
inv@orifarm.com
Tlf.: +45 63 95 25 47
Hvis du oplever problemer med at ansøge i Internet Explorer, anbefaler vi at du prøver i en anden browser.