Product Coordinator

Har du flair for tal og en ’købmand i maven’?

Har du øje for forandringer i markedet og kan du omsætte det til forretning? Kunne du tænke dig et job, der direkte kan ses på bundlinjen og som er med til at forme forretningen hver eneste dag? Er du en dygtig koordinator, der hurtigt spotter nye indkøbs- og salgsmuligheder? Trives du i et internationalt og dynamisk arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye Product Coordinator.

Om jobbet

Du vil være en vigtig del af vores Product Research PI afdeling. Product Research har ansvaret for at udvælge og lancere nye parallelimporterede lægemidler til salg i Europa samt hurtigt at spotte nye muligheder i vores aktive portefølje.
Du vil have ansvaret for en del af vores aktive portefølje, hvor du skal følge ændringer i tilgang af varer og priser. Det er dig, der vælger når vi skal ændre hvad vi køber og sælger i din portefølje. Du vil have et tæt samarbejde med resten af vores Product Research afdeling samt Portfolio Management og Procurement.

Hvem er du?

  • Du har en relevant videregående uddannelse, der har givet dig en bred kommerciel forståelse.
  • Du har formentlig et par års erfaring, men nyuddannede kan også komme i betragtning.
  • Du kan håndtere koncentreret skrivebordsarbejde med store datamængder.
  • Du kan håndtere kontakt med interne såvel som eksterne stakeholders via telefon, mail og møder.
  • Du har kendskab til Axapta eller tilsvarende ERP-systemer.
  • Du arbejder omhyggeligt og systematisk.
  • Du er struktureret og har et godt overblik.
  • Du er flydende i engelsk.

Hvem er vi?

Som vores nye kollega bliver du en del af vores Product Research Team med ti medarbejdere, som er garanter for et professionelt og entusiastisk arbejdsmiljø. I vores afdeling har vi et stærkt sammenhold, hvor vi sparrer både fagligt og socialt med hinanden. Derudover er det vigtigt for os at fejre vores successer.

Vores værdier

Entreprenørånden gennemsyrer stadig Orifarm, selv om vi er blevet en stor international virksomhed, siden Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen grundlagde firmaet i 1994. Vores mission er at skabe mærkbare besparelser for samfundet via parallelimporterede og generiske lægemidler og at give forbrugerne mere sundhed for pengene. Mens vi arbejder seriøst og målbevidst på det, insisterer vi på at være gode kolleger, udvikle os sammen, hjælpes ad og lære nyt. Den indstilling kan også komme dig til gode.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en attraktiv løn-, sundheds- og kantineordning. Derudover afholder vi løbende sociale arrangementer både i og udenfor arbejdstid.

Har du lyst til at blive en del af vores spændende organisation, så ansøg hurtigst muligt via linket nedenfor, da vi løbende afholder samtaler.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Department Manager, Anja Balslev Klausen.

Ansøgningsfrist:

28. januar 2018
Anja Balslev Klausen
abk@orifarm.com
Tlf.: +45 63 95 27 83
Tlf.: +45 22 65 01 76
Hvis du oplever problemer med at ansøge i Internet Explorer, anbefaler vi at du prøver i en anden browser.